Avannata kommunia går egne veje.

Oprettet d.

 

 

 

 

 

 

 

 

Avannaata kommune har desværre valgt at trække sig ud af det kommunalt fællesejede affaldsselskab ESANI A/S. Det betyder at selskabet fremover ejes af kommunerne  Qeqqata, Kujalleq, Qeqertalik og Sermersooq, som deler omkostningerne ved transport og bortskaffelse af affald på solidarisk vis. ”Vi er kede af at  Avannaata Kommunia har valgt at trække sig fra projektet” udtaler Frank Rasmussen Direktør for ESANI A/S og fortsætter ”Hovedformålet med etableringen af et fælleskommunalt affaldsselskab er at skabe en ensartethed omkring bortskaffelse af affald. Bortskaffelse af affald har i mange år været et problem for alle kommuner i landet, et  problem vi nu arbejder på at løse i fælleskab. Jo flere vi er sammen om arbejdet, jo mere kan vi effektivisere og optimere processen og i sidste ende gøre vores byer og bygder renere og grønnere til glæde for befolkningen og turister.” Det er endnu uvist hvordan Avannaata planlægger at løse deres affaldshåndtering fremover, men Frank Rasmussen understreger, at Avannaata Kommunia til enhver tid er velkommen til at blive en del af ESANI igen.